Beskrivelse
Tegnevæggen er en institution i det danske tegneseriemiljø.
Den er bare blevet bedre og bedre med årene, og til Bogforum Comics 2021
nåede den uanede højder, da en broget flok tegnere fortalte historien om den
tissetrængende Ellen, der bor på et slot med monstre. Albummet her er ligeledes
et højdepunkt i historien om tegnevæggen, da det er første gang, den er trykt
som album. Det summende liv af publikum mangler og ligeledes lugten af kaffe,
øl og tusch, men tegningerne er lige så levende at se på her, som da de blev tegnet i efteråret 2021.
Historien er skrevet af John Kenn Mortensen og så er der
et stort udpluk af de danske tegnere som har bidraget.