Beskrivelse
Don Rosa er kendt som en af vor tids største og nyskabende Disney-serieskabere. Hans finurlige sans for detaljer og for at skrue en storslået historie sammen har givet ham fans verden over og indbragt ham mange priser og hædersbevisninger. Denne bog indeholder andet skridt i starten på hans glorværdige karriere.
Captain Kentuckys eventyr
I samarbejde med Fahrenheit.
Er det en fugl? Er det et fly? Er det Superman?Overhovedet ikke! Det er Captain Kentucky – Louisvilles katastrofe af en superhelt!
Eventyrerne fra Pertwillaby-fortællingerne fortsætter i denne bog. Lancelot Pertwillaby starter på et nyt kapitel i sit liv som reporter på avisen Louisville Times, men allerede på første dag på jobbet, bliver han udsat for (okay, det bliver dumpet ned i hovedet på ham), det radioaktive affald Octa-Hexa-Snask. Ud af Octa-Hexa-Snasket opstår Captain Kentucky – Louisville (og verdens) eneste superhelt. Louisville har aldrig været mere sikk… æh… usikker …
Captain Kentuckys eventyr kørte som avisstribe i The Louisville Times hver lørdag i årene 1979-1982. Det er en af de mest unikke avisstriber nogensinde – ligesom den er en af de mest referencefyldte og personlige avisstriber nogensinde. Arbejdet med og på den var mere omfattende end Don Rosas hovedværk Her er dit liv, Joakim.
Med forord af Don Rosa samt scrapbogsmateriale
ISBN 978-87-7176-058-3